Production employee

Date:  Aug 4, 2022
Division:  X-Ray Modules (40000001)
Location: 

Kopenhagen, DK

Requisition ID:  6761

Produktionsmedarbejder

 

Vil du være en del af et stærkt team med dygtige og dedikerede kolleger, der er med til at levere nogle af verdens bedste industrielle røntgensystemer på markedet?

Denne nye stilling som Produktionsmedarbejder er placeret i vores produktionsafdeling i Taastrup.

 

Arbejdsopgaver

Det daglige arbejde i produktionen består af montage af underkomponenter, samt samling, test og kvalitetskontrol af færdige røntgensystemer. Du kan også blive involveret i andre vigtige opgaver i produktionen, afhængig af dine kompetencer og ønsker.

Afdelingen består af 13 personer, som alle er involveret i at producere, teste eller kvalitetssikre vores røntgensystemer, hvilket betyder at du skal befinde dig godt i et team.

 

Kvalifikationer

  • Du har praktisk erfaring med montagearbejde fra andre produktionsvirksomheder
  • Du har eventuelt en relevant håndværksmæssig baggrund, som maskinarbejder, elektronikmekaniker eller lignende
  • Du arbejder systematisk og er meget kvalitetsbevidst
  • Du taler og læser dansk, da vores montagevejledninger kun findes på dansk
  • Du kan benytte en computer på et almindeligt grundlæggende niveau

 

Personlige egenskaber

Som person er du positiv, mødestabil, omstillingsparat, samt sætter en ære i at udføre dit arbejde omhyggeligt og altid i høj kvalitet.

Da du skal indgå i vores team, er det vigtigt for os, at du både kan arbejde selvstændigt, men også er en teamspiller der kan samarbejde med alle dine kolleger.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får mulighed for at være en del af en virksomhed med mange ambitioner og høje vækstmål.

Du kommer til at samarbejde i en uformel omgangstone med kolleger hos Comet Technologies Denmark A/S og indgå i et motiverende og lærerigt arbejdsmiljø.

 

Kontaktinformationer

Hvis du er den kandidat vi leder efter, bedes du indtaste din ansøgning i vores online jobdatabase via dette link: JOBDATABASE.

Valgte kandidater inviteres til jobsamtale: Comet Technologies Denmark A/S, Helgeshøj Alle 38, 2630 Taastrup. Spørgsmål til stillingen kan sendes til mail.xray.dk@comet.tech eller på 72407700.

 

Om os

Comet Technologies Denmark A/S er en højt specialiseret dansk virksomhed, med mere end 60 års erfaring indenfor røntgenudstyr til industriel brug. Vores firma er en del af Comet koncernen med mere end 1.600 globale medarbejdere, hvoraf de 35 er placeret på vores kontor i Taastrup.

Comet Technologies Denmark A/S udvikler, producerer og sælger transportabelt røntgenudstyr til vores kunder rundt om i verden. Produkterne omfatter både standard og specialiserede røntgenapparater, egenudviklet software og hardware, samt kundespecifikke røntgensystemer.

Vores produkter anvendes inden for alle industrigrene, hvor der er behov for ikke-destruktiv inspektion af f.eks. skjulte samlinger, svejsninger, støbte komponenter eller fremmedlegemer i blandt andet rørledninger, fødevarer, eller som kvalitetskontrol under fremstillingsprocessen.

Læs mere om os på www.comet-xray.com.